Mit liv er under forandring
Vær åben for nysgerrighed
Store livsforandringer – som for eksempel at skulle være forælder – sætter mange følelser i gang. Mange forventer glæde, og heldigvis er det også den følelse, de fleste fyldes mest af. Samtidig oplever mange perioder med angst og frygt for det ukendte.
At blive forælder indebærer ofte en form for kontroltab, og det kan være udfordrende. Selv ønskede og glædelige forandringer kan rumme svære følelser. Det er helt normalt – men det kan være svært at stå alene med.
Individuel terapi kan hjælpe dig med at komme styrket gennem livsforandrende perioder. Her har du mulighed for at lære dig selv bedre at kende og blive opmærksom på reaktionsmønstre, du måske genkender fra tidligere. Når vi er i en sårbar livsfase, er vi ofte mere åbne for at være nysgerrige på os selv – og netop her kan forandring opstå.

