Familieskabet i Svendborg

Privat jordemoder og psykoterapeut Ria Lund

Jeg er privat jordemoder og psykoterapeut bosiddende på Sydfyn, min klinik ligger på Møllergade i Svendborg. Klinikken deler jeg med to andre terapeuter.

Hvis du/I kommer i terapi ved mig, vil jeg møde dig, lige der hvor du er, og sammen vil vi udforske de problemstillinger du kommer med. Det er også vigtigt for mig at pointere, at jeg i samtaleterapien altid har fokus på høj faglighed, tillid og at det terapeutisk rum skal være trygt. Det synes jeg er god psykoterapi.

Jeg tilbyder samtaleterapi til dig, der tænker at jeg kunne være en tryg psykoterapeut for netop dig, og de udfordringer du mærker.

Med min baggrund som både jordemoder og psykoterapeut har jeg en særlig erfaring med mennesker der mærker udfordringer i familiedannelsen. Så hvis du bor på Fyn, og du overvejer terapi, så henvend dig endelig til mig. Jeg vil glæde mig til at tage imod dig i min klinik i Svendborg.

Jeg er 46 år, og bor på Sydfyn med min mand og vores 3 børn.